Arrangement

Foredrag med Maren Uthaug om romanen 1%

Tid
19:30 - 21:00
Pris
Voksen: 100 kr.
Sted
Morsø Folkebibliotek
Støberisalen, 2. sal
Er du klar til den sidste procent?

24. september 2026 udkommer romanen 1% - det sidste bind i fremtidstrilogien med bestsellerne 11% og 88%. Maren Uthaug fortæller om tankerne bag den spekulative verden i procenttrilogien, hvor hun har elimineret fritgående mænd og skabt et matriarkalsk samfund. De kvindelige orgasmer betragtes som mentalhygiejne, og alt forbundet med mænd er uhyggeligt og ulækkert.

Maren Uthaug modtog De Gyldne Laurbær for 11% og høstede to år i træk titlen Årets Roman for både11% og 88% ved Mofibo Awards. Begge bøger har også indbragt hende en masse overraskende overskrifter i pressen, hadske beskeder i indbakken og alenlange signeringskøer ved litteraturarrangementer. 

Maren Uthaug skriver stærkt, vildt og udfordrende. Glæd dig til en aften med spænding, refleksion og god underholdning for alle, der elsker stærk litteratur og tankevækkende historier.

Billetter kan købes via vores hjemmeside eller med hjælp fra personalet i betjent åbningstid. Eventuelle resterende billetter sælges i døren.